Mængden af brugte iPhone XS og XR er på det nærmeste eksploderet, i takt med at folk køber den nye Apple iPhone 11. Forskellen på de tre modeller er dog ret beskeden, når vi ser bort fra kameraet. Så betyder det mindre, kan du spare en god del penge på at købe en brugt iPhone XS eller XR i stedet. Læs her, hvad du skal holde øje med, når du køber brugte iPhones.
Lad os bare være ærlige og indrømme, at der ikke sker de store teknologiske kvantespring mellem de enkelte modeller i Apples iPhone-serie. Samtidig kan du bruge den nyeste version af iOS på deres mobiler helt tilbage til iPhone SE. Så stort set alle de nye funktioner, kan også bruges på de gamle modeller.
Det har gjort det endnu mere tillokkende at købe brugte iPhones – f.eks. en brugt iPhone XS Max i stedet for en iPhone 11 PRO Max. For priserne er naturligvis meget lavere – især hvis du køber privat. Det kan dog nemt være en risikabel affære. For så har du ikke nogen garanti for, at telefonen virker som den skal.
Køb brugt iPhone XS eller XR hos en forhandler
Så er det meget mere sikkert at købe din brugte iPhone hos de forhandlere, som har specialiseret sig i at sælge de såkaldte ”refurbished iPhones”. Det er brugte iPhones, der er blevet gennemtestet og har fået slettet alle gamle data.
Det betyder, at det kun er standen på iPhonens cover, der er forskellen. Den angiver de mest seriøse forhandlere en vurdering af, så du ikke køber katten i sækken. Samtidig er der tit penge at spare, hvis du kan leve med et par ridser eller skrammer på telefonen.
Endelig er der garantien. Her skal du gå efter at handle hos de forhandlere, der giver samme garanti og returret, som du får på helt nye telefoner.
Det giver dig den tryggeste og bedste handel, hvis du vælger at købe en brugt iPhone XS eller XR frem for en af de nye iPhone 11-modeller.
Se også: Find priser på iPhone
Ovenstående artikel er lavet med økonomisk støtte fra Bluecity. Indholdet er derfor ikke skrevet af Mobilkunden.dk