Tænk alternativt, inden du bruger mobil i bilen

Til trods for adskillige kampagner i medierne er der stadig mange danske bilister, der bruger deres mobiltelefon, når de kører bil. Du bruger den til at tale i, skrive beskeder fra, finde vej med, høre musik fra, filme med og tage billeder med. Der er med andre ord ingen begrænsninger for, hvad bilister kan finde på at bruge mobilen til, mens de kører bil.

 

Statistikken taler sit klare sprog

Og det er en uheldig tendens – for mobilen tager din opmærksomhed. Rådet for Sikker Trafik har tidligere offentliggjort en statistik , der viser, at hver tredje dødsfald i forbindelse med en trafikulykke skyldes uopmærksomhed.

Det betyder, at 253 personer mistede livet i en trafikulykke i årene 2012-2017 grundet uopmærksomhed – og her er 2016 endda ikke talt med, da der ikke blev ført statistik det år.

 

Tænk i alternative løsninger

Mobiltelefonen er uden tvivl skyld i en god del af disse dødsfald, da den stjæler din opmærksomhed fra vejen. Og hvad kan du så stille op? Enten skal du droppe telefonen – eller også skal du tænke alternativt. Der findes nemlig flere gode redskaber, der kan løse dine behov uden, at du behøver at fjerne øjnene fra vejen.

Ønsker du f.eks. at optage kørslen undervejs, kan du vælge at installere et dashcam, så du ikke skal optage med mobilen. Du kan læse mere om at vælge det bedste dashcam til bilen her:

Overvej også, om du kan talestyre din mobil i stedet for at skulle taste på den.

Kan du betjene mobilen med tale, slipper du således for at se på telefonen, og kan i stedet holde øjnene på vejen. Endelig er det også en god idé at anskaffe dig en mobilholder til bilen – så mindsker du risikoen for at havne i et færdselsuheld ganske betragteligt.

Ovenstående artikel er lavet med økonomisk støtte fra Dcams. Indholdet er derfor ikke skrevet af Mobilkunden.dk

Der er lukket for kommentarer.